Beskrivelse:
En teaterdramaturg følger arbejdsprocesserne på teateret gennem alle led af produktionen frem til, at publikum oplever historien. En virksomhedsdramaturg har samme opgave: At bringe organisationens værdier, arbejdsgrundlag og historier gennem organisationen og ud til medarbejdere og kunder. Det skal være underholdende, engagerende og troværdigt - og der skal ikke være tvivl om, hvad organisationen står for eller hvad dens varer er.
Theatre in Business beskriver virksomhedsdramaturgens arbejde som et spejlbillede af teaterdramaturgens funktion - her er eksempler fra virkelighedens verden, og begreber som branding, oplevelsesøkonomi, dream society og the creative man bliver inkluderet.
Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med organisationsudvikling: HR-ansvarlige, konsulenter, marketingfolk og ledere.
Torben Jetsmark er skuespiller, instruktør og kommunikationsrådgiver. Han ejer konsulentfirmaet Passe-Partout.
- Forfatter:
- Torben Jetsmark
- Forlag:
- Frydenlund
- År:
- 2009
- Sider:
- 144
- Pris:
- 199
- ISBN:
- 9788778878199
- Køb bogen her