Design din organisation til fiasko
17.04.09
Strategiske mål, der ikke hænger sammen. For mange planer ingen kender og alt mange dokumenter på bunden af skuffen. Så har du allerede vigtige ingredienser til, hvordan man skaber en tung og doven organisation. Find hele opskriften her.
At organisere er at lede. At lede er at organisere. Så når organiseringen fejler, påvirkes alle i organisationen af det. Ny bog beskriver hvordan du skærer fedtet fra og fjerner alt det, der tynger og holder organisationen nede. En organisation der er enkel og effektiv - den vægtløse organisation.
I bogen giver forfatterne 15 omvendte råd, til hvordan du designer din organisation til fiasko.
Her er opskriften på, hvordan du skaber en tung og doven organisation:
|
1. Skab snørklede beslutningsveje
2. Tag ikke ansvar for noget
3. Skab usikkerhed om mål og retning
4. Gør det sværere, end det er
5. Lav komplicerede processer
6. Gør det så langsomt som mulig
7. Hold dig væk fra kunderne/brugerne
8. Spred fokus alle vegne
9. Planlæg langt ud i fremtiden
10. Lad ingen vide, hvad du laver
11. Sig hvad som helst for at slippe for en diskussion
12. Vær ufleksibel og rigid
13. Vær ikke afhængig af andre
14. Hold mange møder
15. Få det på papir, for så er det under kontrol. |
De 15 råd er udpluk fra bogen: Den vægtløse organisation. Bogen fortæller, hvordan man gør virksomheder enkle og effektive, fleksible og fokuserede og fri for unødig vægt.
Læs mere
Den vægtløse organisation
Fiasko er vejen til succes
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer