Sekundær navigation


Måling og evaluering

Arbejdsdirektoratets benchmarking af a-kasserne

01.04.06

Siden slutningen af 1990’erne har Arbejdsdirektoratet understøttet kvalitetsudviklingen i a-kasserne gennem et partnerskab om benchmarking og kvalitetsudvikling. Læs erfaringerne med dette her.

Arbejdsdirektoratet, der er en del af Beskæftigelsesministeret, fører bl.a. tilsyn med de 33 a-kassers udbetaling af dagpenge og efterløn for at sikre, at der administreres i overensstemmelse med loven

Benchmarking – en løbende proces
Systematiske benchmarkinganalyser af a-kasserne har både øget indsigten i a-kassernes administration til gavn for det politiske og administrative system, og har givet a-kasserne et grundlag for kvalitetsudvikling og læring.

Benchmarkingen er en løbende proces. Metoden har udviklet sig undervejs i et samarbejde mellem direktoratet og A-kassernes Samvirke bl.a. med afsæt i evalueringer af de foregående analyser. Se nedenstående figur:

Benchmarking


Resultatbenchmarking det bærende
Sammenligningen af a-kassernes resultater er det bærende i direktoratets analyser af a-kasserne.

For at skabe overblik over hvad det koster at drive de forskellige a-kasser, er der bl.a. fokus på a-kassernes administrations- og transaktionsudgifter (udgift pr. arbejdsopgave).

Der indgår dog ikke kun kvantitative mål. Der ses også på kvaliteten i a-kassernes sagsbehandling, ligesom der er foretaget målinger af medlemmernes tilfredshed med a-kassernes service.

Der er også gjort meget ud af at analysere a-kassernes forskellige rammebetingelser, dvs. forskelle i a-kassernes struktur, ledighed blandt medlemmerne osv.

Alt i alt har analyserne givet a-kasserne mulighed for at sammenligne sig med andre a-kasser og hente inspiration til den fortsatte forbedringsindsats.

Erfaring med procesbenchmarking
Arbejdsdirektoratet og A-kassernes Samvirke har også gennemført forsøg med procesbenchmarking.

Procesbenchmarking handler om flere institutioners systematiske sammenligning af udvalgte arbejdsprocesser. Formålet er at identificere den mest hensigtsmæssige arbejdsproces (”best practice”).

I forsøget blev to udvalgte arbejdsprocesser sammenlignet i en række forskellige a-kasser, og de deltagende a-kasser fik inspiration til en bedre arbejdstilrettelæggelse.  

Forsøget viste, at metoden med fordel kan bruges i et samarbejde mellem flere a-kasser, men også internt i den enkelte a-kasse til at kortlægge og eventuelt justere arbejdsprocesserne.

Fordele for Arbejdsdirektoratet
Benchmarkingen har skabt større gennemsigtighed i a-kassesystemet til gavn for både politikere og borgere. Gennemsigtigheden er ikke mindst et afgørende element i den øgede konkurrence mellem a-kasserne, som der politisk blev åbnet for i 2002. Herudover har benchmarkingen bl.a. ført til større omkostningsbevidsthed i a-kasserne, og til at organisationsudvikling er sat på dagsordenen i flere a-kasser.

Men direktoratet har også haft en række andre fordele af partnerskabet. Direktoratet har bl.a. opnået:

  • Adgang til oplysninger om a-kasserne, som ellers ville være utilgængelige
  • En større viden om det samlede a-kassesystem, der gør det muligt at målrette tilsynet med a-kasserne og yde en mere målrettet vejledning af enkelte a-kasser
  • At a-kasserne anerkender benchmarking-resultaterne
  • ”Nye” input til relevante benchmarking-områder

Fordele for a-kasserne
A-kasserne har også haft fordel af det strategiske samarbejde. A-kasserne har fået indflydelse på direktoratets valg af benchmarkingområder og –metoder, og har herudover opnået:

  • Et ”gratis” inspirationsmateriale som afsæt for kvalitetsudvikling og effektivisering i a-kasserne
  • Et øget kendskab til a-kassernes samlede faglige niveau
  • En øget synliggørelse og legitimering af a-kassesystemet
  • Legitimering af ”trimninger” af organisationen i de enkelte a-kasser

Fremtidige benchmarking
Direktoratets benchmarkinganalyser af a-kasserne har tidligere været offentliggjort med to års mellemrum. Der er nu tale om en mere løbende benchmarking af a-kasserne dels via offentliggørelse af sammenligninger på direktoratets hjemmeside og dels via offentliggørelse af årlige statusrapporter.

Siden 2002 udarbejder direktoratet også regler, fører overordnet tilsyn og overvåger udviklingen indenfor de kommunale ydelser, herunder bl.a. kontanthjælp og sygedagpenge. For at forbedre kommunernes muligheder for at udvikle administrationen af ydelserne gennemfører direktoratet nu også benchmarking-undersøgelser blandt kommunerne.


Se for eksempel ”Sammenligning af a-kasserne – Benchmarking” på Arbejdsdirektoratets hjemmeside www.adir.dk og rapporterne ”Benchmarking af a-kasserne 2004” og ”Benchmarking af a-kasserne 2003”.






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.