Sekundær navigation


Projektledelse

Projektledelse nær kaoszonen

02.08.06

Viden, ledelse og kommunikation er nøglebegreber i projektledelse af små videnintensive og innovative virksomheder. Men hvorfor er det netop disse tre begreber, man som projektleder skal hæfte sig ved i dag?

Projektlederne i en række danske, innovative og iværksætterorienterede virksomheder står overfor vilkår og udfordringer, som man ikke finder svar på i de klassiske teorier om projektledelse.

Sisse Siggaard Jensen, Sanne Fejfer Olsen og Mette Mønsted er forfattere til bogen ”Viden, Ledelse og Kommunikation”, og de mener, at man bliver nødt til at ruste de kommende projektledere til de nye vilkår.

Bogen udspringer af casestudier, bl.a. et omfattende og dybdegående studie af en lille, ung it-virksomhed inden for e-learning og multimedier.

Den giver et indblik i projektledelse under ekstreme forhold, fordi det netop er i pressede situationer, at projektledelse bliver udfordret.

En database er ikke viden

- I en tid, hvor mange virksomheder forholder sig til videndeling, videnledelse og vidensamfundet er det i første omgang vigtigt at adskille viden fra repræsentationen af den. Viden er med andre ord ikke det samme som en bog, en database eller et intranet – ligeså vel som tiden ikke er det samme som et ur, siger Sisse Siggaard Jensen.

Et grundsynspunkt i bogen er, at viden faktisk først opstår i det øjeblik, man i samspil med andre skaber mening og betydning ud af det, de forskellige repræsentationer udtrykker.

- Det er muligvis en god ide at lave et intranet og store forkromede databasestrukturer for at kunne dele viden – men det ændrer ikke ved, at intranettet kun er en repræsentation af viden, siger Sisse Siggaard Jensen og fortsætter - det kan have betydning for forventningen til, hvilken rolle videnrepræsentation kan spille.

Er det nok at oprette en database, og er det sådan, man skal bruge penge i første omgang? Denne klassiske tilgang til videndeling har ført til mange store investeringer, men vores bog sætter spørgsmålstegn ved, om det er løsningen – med mindre det er en meget rutinepræget arbejdsgang, databasen skal fungere i.

At lede når produktet er viden

I dag er mange projektledere nødt til at orientere sig mod dimensioner, der rækker ud over de klassiske projektledelsesteorier. Den type projektledelse mener Sisse Siggaard Jensen bedst kan synliggøres gennem ovenstående figur.

Er målet for et projekt meget tydeligt og hersker der stor enighed om dette, befinder projektet sig i den inderste akse. Det kunne eksempelvis være design af en virksomheds website. Her er de klassiske projektledelsesværktøjer rigtig gode.

Skal man derimod lede et innovativt projekt, hvor udfaldet er uklart, hvor processen er en del af produktet og hvor mange parter er i spil, bevæger man sig ud i nærheden af ’kaoszonen’. Her er ledelse et spørgsmål om at kunne støtte og opmuntre den enkelte medarbejders selvledelse, og i bogen sættes der fokus på lederens evne til empati og forståelse for de samarbejdsrelationer, hvor viden skabes.

Kompleksitet i projekt- og videnledelse

En god leder er også en god kommunikatør

Lederens evne til empati og forståelse for samspil, mener forfatterne er udtryk for at ledelse i høj grad handler om kommunikation. Skal man lede, må man være en god kommunikatør.

Det kan godt være, at man er god til Gantt-skemaer og kravspecifikationer, men hvis man ikke kan kommunikere, får man virkelig problemer med at lede videnstunge og innovative projekter.

- Som projektleder skal man være i stand til at tegne et landkort over den vidensprofil, der eksisterer i virksomheden. Nogle medarbejdere – ofte videnmedarbejderne – vil lede sig selv. Her kommer man som leder til kort med stram styring af opgaver, tid og planlægning, mens andre medarbejdere arbejder bedst ved at få at vide præcis, hvad de skal gøre.

Det stiller krav om at have forståelse for, at forskellige medarbejdere kræver forskellige ledelsesformer. Når viden opstår og trives i samspillet og kommunikationen mellem mennesker, er det nødvendigt, at lederen forstår, hvad der sker, når mennesker samarbejder. Det inkluderer empati og forståelse for det følelsesspektrum, som vi normalt kobler fra viden, slutter Sisse Siggard Jensen.

Bogen Viden, Ledelse og Kommunikation udkom i april 2004 på baggrund af LOK forskningsprojektet Viden og ledelse i små IT-virksomheder.

Bogen er skrevet af Mette Mønsted, sociolog og professor i videnledelse ved institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Handelshøjskolen i København, Sisse Siggard Jensen, lektor i kommunikation på RUC og cand.merc.dat. Sanne Fejfer Olsen, forskningsassistent ved Learning Lab Denmark. Læs om bogen her

Læs også

Lederwebs guide til projektledelse

 






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.