Vejledning til medarbejdervurdering
30.04.06
Skemaet medarbejdervurdering skal benyttes i forbindelse med en medarbejdersamtale/lønsamtale
Af Jan Struwe Polulsen
Skemaet beskriver i første kolonne en række bløde kvalifikationer. Kvalifikationerne er udvalgt af kriteriegrupper med deltagelse af ledelses- og medarbejderrepræsentanter.
Jobprofil
Anden kolonne udfyldes af lederen, og viser en jobprofil for stillingen. Det vil sige en vægtning af de enkelte kvalifikationers betydning for jobbet. Hvis eksempelvis kreativitet er helt afgørende for at kunne varetage stillingen, vurderes kreativitet til fire, mens samarbejde kan have en begrænset betydning for stillingen, og derfor kun vurderes til to.
Når jobprofilen er udfyldt, tages en kopi af skemaet til både medarbejder og leder, der efterfølgende hver for sig udfylder henholdsvis tredje og fjerde kolonne.
Leders vurdering
Tredje kolonne udfyldes af lederen, og viser lederens vurdering af den enkelte medarbejder.
Medarbejders vurdering
Fjerde kolonne udfyldes af medarbejderen, og viser medarbejderens egen vurdering af indsats i jobbet set i forhold til de “bløde” kvalifikationer.
Medarbejderen og leder udveksler aflevere det udfyldte skema til lederen, der efterfølgende sørger for, at tillidsrepræsentanten får kopi af både leder og medarbejdervurdering.
Materialet danner grundlag for en samtale om personaleudvikling mellem leder og medarbejder og en forhandling om løn mellem leder og TR.
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer