Gode råd til forhandlingerne
19.04.04
Der findes ingen facitliste til forhandlinger – men fra en række forskellige kilder har vi samlet gode råd om forhandlinger
Inden forhandlingen:
- Aftal hvem der deltager
-
Indsaml alle relevante oplysninger – spørg eventuelt modparten om oplysninger, som du har brug for
-
Et formøde, hvor I mødes personligt, kan være en hjælp til at give dig et indtryk af ellers ukendte modparter
-
Afgør med dig selv, hvad du vil gå med til
-
Find de argumenter, du vil bruge
-
Overvej modpartens mulige krav og argumenter
-
Overvej kompromismuligheder
-
Sæt en grænse for hvad du selv vil gå med til
Nogle af overvejelserne kan du sætte op i et skema:
| |
Dine synspunkter |
Din modparts forventede synspunkter |
|
Hvad er det væsentligste emne |
|
|
|
Emner som IKKE må indgå i forhandlingerne |
|
|
|
Maksimum/minimum for resultat |
|
|
|
Kompromis-muligheder |
|
|
|
De bedste argumenter |
|
|
Under forhandlingen:
- Find ud af hvad du og modparten er enige om – det giver et godt udgangspunkt
- Sørg for en god stemning
- Respekter din modparts rolle i situationen
- Brug kun saglige argumenter
- Brug kun de argumenter du har valgt på forhånd – de er bedre end dem du finder på undervejs
- Lyt efter modpartens interesser og vilkår
- Lyt også med øjnene – hvad fortæller modpartens kropssprog (måske noget andet end ordene)
- Bed om en pause, hvis du har brug for det
- Stræb efter resultater, hvor begge parter sig tilfredse og fair behandlet
- Vær opmærksom på, at jeres resultat også bedømmes af andre på arbejdspladsen
- Resultat, som begge parter er glade for, skaber grobund for fortsat udvikling på arbejdspladsen
- Aftal hvordan og hvornår I offentliggør resultaterne
Der er forskellige måder at forhandle på – som kan have hver deres fordele og ulemper.
|
Forhandlingstype |
Fordele |
Ulemper |
|
Ansigt til ansigt |
Nemmere at afkode modpartens budskab
Bedre mulighed for selv at sælge dit budskab |
Tidskrævende |
|
Brev |
Mindre omstændeligt end at arrangere møder |
Formelt
Svært at trække forslag tilbage
Kan kræve fortsat korrespondance og dermed trække ud |
|
Mail |
Hurtigt |
Vil af nogle måske virke overfladisk og uforpligtende |
|
Telefon |
Nemt (især for den der ringer op) |
Modparten får ikke tid til overvejelser |
Når I skriver resultatet ned:
- Lav altid referat – også når I ikke bliver helt enige, så få beskrevet hvad der besluttet og hvad der mangler
- Husk dato for aftalens ikrafttræden. Så I er sikre på, at lønforbedringen træder i kraft på det rigtige tidspunkt
- Hvem er omfattet af aftalen?
- Hvorfor er der givet lønforbedring - forklaringer viser åbenhed og gennemskuelighed, og de forebygger myter.
- Hvor længe gælder lønforbedringen?
- Hvad skal der ske, hvis den der har fået en lønforbedring, får et andet arbejdsområde - vil en aftalt funktionsløn bortfalde, mens lønforbedring på grund af kvalifikationer fortsætter
- Hvad skal der ske, når aftalen opsiges, eller udløber?
Efter forhandlingerne
- Selv om I ikke bliver enige kan I godt respektere hinanden
- Kommuniker
- Kommuniker
- Kommuniker – det er vigtigt, at alle forstår resultatet
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer