Sekundær navigation


Organisering af arbejdet

LEAN - implementering i danske virksomheder


Beskrivelse:

Lige nu har de fleste det med Lean, som de har det med vejret. Alle taler om det, men mange har svært ved at gøre noget alvorligt ved det.

Er det ikke noget med effektivisering og myreflittige japanere på Toyota-fabrikkerne? Eller noget med nedskæringer og færre hænder om flere opgaver? I virkeligheden handler Lean om at

Arbejde smartere, ikke hårdere. Fjerne spild, og bruge vores ressourcer på at lave flere produkter – eller hurtigere sagsbehandling - som kunden dermed samtidig oplever som forbedret. Det giver både et mere meningsfyldt arbejde for den enkelte og vækst for virksomheden.

Nu har du muligheden for at læse, hvordan Lean kan ændre dit arbejdsliv, i industrien, i servicebranchen eller i offentlig administration. Her får du Leanprincipperne, som de ser ud i en dansk virkelighed. Så du kan gå ud og gøre noget alvorligt ved det. Og her tænker vi ikke på vejret.

”LEAN implementering i danske virksomheder” er den første bog på dansk, hvor man kan læse cases om, hvordan lean gennem de sidste fem år er blevet indført på vidt forskellige danske arbejdspladser.

Bogen sammenfatter det teoretiske grundlag fra bestselleren ”Lean Thinking” af Womack & Jones med praktiske eksempler og spændende danske cases. For Lean er ikke blot en måde at producere billigere på, det er først og fremmest en mentalitetsændring, som skal implementeres individuelt afhængigt af virksomhedens grundlæggende kultur.

Lean kan anvendes ikke bare i produktion, men giver også mening i service, finans, forsikring, i sundhedssektoren og i byggeriet.

”LEAN implementering i danske virksomheder” er skrevet af tre af landets mest erfarne Lean folk, Thomas Bøhm Christiansen, Niels Ahrengot og Michael Leck , alle fra konsulenthuset Implement A/S.

Det siger anmelderne:

"Skal du arbejde med lean på din virksomhed, så er der nu kommet et godt værktøj på gaden. Det er bogen 'LEAN - Implementering i danske virksomheder'." Annika Ipsen, Ingeniøren

"Bogen indeholder en nyttig ordliste, hvor man kan slå nøglebegreber op og få en oversættelse af de janpanske udtryk, som ligger til grund for lean. ...Når bogen er værd at læse, er det, fordi den er velskrevet og i mange passager eksemplificere, hvordan en virksomhed kan bruge medarbejderne på en positiv måde og samtidig effektivisere." Louise Lund Petersen, Berlingske Tidende

"Bogen giver et solidt overblik over, hvad lean er, og hvordan man arbejder med lean. Bogen er praktisk, og det er muligt at gå i gang med lean-arbejdet, umiddelbart efter bogen er læst. Der gives anvisninger og gode råd til at identificere og implementere leanprincipperne." Jesper Baadsgaard, Spektrum

Forfatter:
Thomas Bøhm Christiansen, Niels Ahrengot og Michael Leck
Forlag:
Børsens Forlag
År:
2006
Sider:
287
Pris:
460
ISBN:
8776641260
Køb bogen her





Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.