Storrumsguiden
15.02.07
En guide til hvordan I etablerer storrum og får det optimale udbytte.
Et populært og udskældt rum
Danske arbejdspladser etablerer storrumskontorer som aldrig før, og det sker ofte med visionære begrundelser om samarbejde, åbenhed, videndeling og mindre hierarki. Paradoksalt nok har storrumskontoret samtidig fået et rygte i offentligheden som arnested for støj, stress og manglende effektivitet.
Noget går altså galt på vejen fra vision til virkelighed. Med baggrund i konkrete eksempler beskriver denne guide nogle ruter, som fører jer forbi de vigtigste – og ofte oversete - punkter i processen. Det vil lede til overvejelser, som kan være afgørende for, om I får succes og fiasko med jeres overgang til storrum.
Guiden er skruet sammen, så I ikke behøver at læse den fra ende til anden. Den indeholder fire forskellige ruter som passer til forskellige steder i processen. Er I ved at overveje muligheden for at indføre storrum, passer Rute 1 ”Kom godt fra start” sikkert til jeres behov. Skal I til at flytte ind, er der noget at hente i Rute 4 ”Dagligdagen og fremtiden”.
Definition på storrum
Afgrænsningen mellem et storrum og et kontor til flere personer går i denne guide ved seks personer. Sidder der flere i kontoret, regner vi det for et storrum.
Et storrum er ikke nødvendigvis lig med kontorlandskaber i 70’er-stil med labyrinter af skillevægge og små aflukker. Storrum kan være åbne kontormiljøer med skiftende typer arbejdspladser som er suppleret med cafeområder, stillerum projektrum og mødelokaler, så der er mange forskellige muligheder for at indrette arbejdet.
|
En fortsat proces Arbejdet med og i storrum er en fortsat proces. Selvom I allerede er i gang med at etablere jer (Rute 3), eller måske allerede sidder i åbne kontorer (Rute 4), er det relevant at sætte fokus på spørgsmålene i Rute 1 – for formål, mål og arbejdsprocesser ændrer sig løbende. |


Storrumskontorer understøtter ikke alle typer arbejde: Forskellige opgaver kalder på forskellig indretning af kontorer. På denne rute kommer I forbi attraktioner som Formål, Arbejdsindhold og Brug af rådgivere.
Temaer
Gør videndeling konkret.
Hvad er rigtigt arbejde?

At flytte fra eget kontor til et åbent miljø er en stor forandring. Selv de, der er mest positive overfor forandringen, vil blive udfordret i forløbet. På denne rute kommer I forbi attraktioner som Ledelsens rolle, Medarbejderens rolle, Tillid og ærlighed og Klare rammer for indflydelse.
Temaer
Støj er ikke bare støj.
Storrummet er en scene.

Storrumskontoret indskrænker den enkeltes privatsfære. Det er vigtigt at have i tankerne, når man fastlægger regler for indretningen. På denne rute kan I stoppe op og læse om vigtigheden af fx hyldemeter, bærbare computere og trådløse netværk.
Tema
Dit indeklima er også mit.

Nye adfærdsregler eller kurser i storrumsadfærd kan måske lyde voldsomt. Men på denne rute vil I opleve, at mobiltelefoner faktisk kan være lydløse og at skrivebordet med en indbygget ”vil ikke forstyrres“-lampe er opfundet.
Tema
Storrum kan også modvirke stress.
Artiklen er lånt fra arbejdsmiljoweb.dk
Læs Storrumsguiden her>>
Du har mulighed for at skrive en kommentar og vurdere artiklen. Om kommentarer