Primær navigation

Ledelsesgrundlag – en vejviser til at udvikle og fastholde værdier

Velkommen til denne guide, der er skrevet som en hjælp og inspiration til ledere i alle ledelseslag. Direktører kan finde anvisninger i forhold til processen omkring at skabe og udvikle et ledelsesgrundlag. Ledere kan bruge guiden til refleksion og til at finde praktiske input til arbejdet med det lokale kodeks for god ledelse. Og HR-ledere får med guiden bud på processen i forhold til at anvende organisationens værdier i ledelsesværktøjer. 

 

Koncentrat af lokale erfaringer

 

Væksthus for Ledelse har interviewet en bred vifte af ledere i syv kommuner og kortlagt, hvordan Kodeks for god ledelse er anvendt i praksis, både på strategisk niveau og i den daglige ledelse. Resultatet af de kvalitative interviews er denne guide Ledelsesgrundlag – en vejviser til at udvikle og fastholde værdier, der er et koncentrat af individuelle erfaringer, gode råd, pejlemærker og værktøjer til at skabe den bedst mulige ledelse.

 

Guiden viser vej:

 

Når man skal have skabt ledelsesgrundlag eller have givet det et kvalitetstjek.

Ledelsesgrundlaget kan med fordel debatteres med jævne mellemrum.  Både når det er første gang, pejlemærkerne skal formuleres, eller når det er nogle år siden, de er blevet fastlagt.


Når det er nogle år siden, ledelsesværdierne blev formuleret, og man skal sikre, at de lever i organisationen.

Der er langt fra et guldrandet kodeks på væggen til et kodeks, der er en del af hverdagen. Ledelsesværdierne kan også være blegnet, fordi organisationen har haft fokus på andre væsentlige forhold i en periode. Derfor kan det være godt at være opmærksom på, at det ikke kun er nye ledere og medarbejdere, der har brug for pejlemærkerne og et fælles billede af, hvad de står for.
 

Når det handler om at få kodeks til at leve. Kodeks kan sætte ledelse på dagsordenen og tematisere ledelse på alle niveauer.

 

Vejviseren er opdelt i fire hovedområder, der henvender sig til specifikke ledelsessituationer

 

  1. Den gode proces
    Processen når ledelsesgrundlaget skal skabes – fortolkning af ledelsesværdier i forhold til den lokale kultur og ledelsesniveauet.
  2. Praktisk anvendelse
    Organisationens værdisæt kan gøres levende og inspirerende igennem de gode eksempler, dialoger og refleksioner.
  3. Det personlige lederskab - dilemmaer
    Når kodeks udfordres. Dilemmaerne kan med fordel bruges aktivt og være med til at skabe debat.
  4. Ledelsesgrundlag i ledelsesværktøjer
    Kodekspunkterne kan skabe den røde tråd i strategien og være fundamentet for lederudvikling. 

Begrebet organisation er brugt gennemgående som fællesbetegnelse for en organisation, en kommune, en region, en institution og en afdeling.

 

Gå til 

Bag om Kodeks for god ledelse

Kodeks er den røde tråd i Glostrup Kommune

Kodeks støtter lederne i at håndtere svære beslutninger

Er det her god ledelse?

Kodeks har bestået en vanskelig prøve

Forslag til dilemmaer, du kan tage op i dit lederteam.


 



Sekundær navigation

Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.