Sekundær navigation


Ledernetværk

Hvorfor lederen skal fortælle historier til medierne

30.09.09

Lederen er sjældent den der står i første række, når der støbes kugler til medierne. Og det er ærgerligt, for lederen har ofte en række forudsætninger og kvalifikationer, der gør hende til en langt bedre historiefortæller end de professionelle kommunikationsfolk. Her får du to gode grunde til hvorfor du som leder skal være med til at fortælle historier til medierne. Og du får konkrete råd til hvordan du får dine historier i medierne.

I de senere år er der sket en professionalisering af den offentlige kommunikation. Vil en journalist have informationer fra en offentlig eller privat virksomhed, sker det gennem en kommunikationsafdeling, der er ansat til at styre medierne og kommunikere virksomhedens budskaber uden støj. Ledelsen er sjældent til at få fat på.

Den udvikling både irriterer og ærgrer mange journalister. De oplever at blive holdt hen og har ikke længere adgang til det inderste maskinrum, hvor de vigtige beslutninger bliver truffet.  Den ærgrelse kan du som leder udnytte. Hvis du åbner dørene til det inderste maskinrum og taler åbent om udfordringer og løsninger, bryder du den distancerede lederstil. Det vil vække positiv opmærksomhed blandt journalister, og det vil få din virksomhed til at fremstå moderne og progressiv.
 
Brug din personlighed til at lede og motivere

Professionaliseringen af den offentlige kommunikation har fået en anden konsekvens: Lederen er blevet upersonlig. Kommunikation fra mange virksomheder bliver designet efter skabeloner, der ikke levner plads til personlighed. Lederens ord og image bliver pakket ind i professionel kommunikation.

Den er støjfri og virker lynafledende. Men den virker også kold og upersonlig. Den får ledelsen til at virke fraværende og distanceret.

Når tennisspilleren Caroline Wozniaki er blevet så populær (så populær at hun i USA ligefrem bliver kaldt Miss Sunshine), er det ikke kun pga. hendes spil på banen. Wozniakis succes skyldes i høj grad også hendes personlighed uden for banen, hvor hun optræder som naboens søde og jordnære datter. Hendes optræden i medierne giver os et klart indtryk af hende som person – i modsætning til de fleste andre, mere tillukkede tennisstjerner, der ikke udstråler personlighed.
 
I stedet for at gemme dig bag professionelle kommunikationsfolk, kan du lære noget af Wozniaki. Du kan selv levere historierne og spille på din personlighed som en menneskeliggørelse af den offentlige kommunikation.

Det vil give den effekt, at du virker som en nærværende og personlig leder.  Dit budskab vil virke mere ægte og autentisk, når det kommer direkte fra dig. Og når du som leder går direkte ud i medierne og bliver en del af nyhedernes fødekæde, får du mulighed for at italesætte en dagsorden og påvirke de rammer vi diskuterer ud fra.

Når du bliver en aktiv medspiller i det offentlige rum, får du indflydelse på handlinger, tanker og følelser.

Når du giver folk en fornemmelse af din personlighed, vil du desuden fremstå som et menneske med følelser og tanker, og ikke som en funktionel og følelseskold leder. Det vil få dine medarbejdere til at opfatte dig med større sympati. De vil identificere sig med de menneskelige og professionelle dilemmaer du står i som leder, og det vil gøre din virksomhed til en mere attraktiv arbejdsplads.

Du skal være personlig, ikke privat

Dermed ikke sagt at du skal tale om kærester, vasketøj og afsløre private detaljer om vaskepulver og børn. Du skaber ikke en personlighed ved at være privat, men ved at virke åben, ærlig og naturlig. Vær åben over for journalistens spørgsmål – uanset om spørgsmålene er kritiske eller positive.

Tal åbent om problemer, dilemmaer, konflikter og løsninger. Virk naturlig ved at tale åbent om dine følelser og tanker. Virk ærlig og vis, at du ikke søger at skjule noget. Sig åbent hvilke interesser du har i sagen og undlad at foregive interesser, du ikke har.

Du skal fokusere på din faglighed, men du må ikke fremstå som en fagnørd, der kun kan tale om faglighed. Fremstå som et helt menneske og vis at du forstår folks følelser. Sig: ”Jeg forstår godt at folk er bekymrede/vrede/stolte over …” Vis at du har et positivt og konstruktivt livssyn, at du ser muligheder og veje ud af problemer.   

Tilbyd journalister en god historie

Journalister vil ikke styres af kommercielle og politiske interesser, men de vil gerne fortælle gode historier om faldende sygefravær, nye undervisningsmetoder, naturområder der skæmmes af nybyggeri og kommuner med gode løsninger på integration.

Det er interessante nyheder, især hvis de underbygges af overbevisende dokumentation og pålidelige kilder. Derfor skal du vinkle dit budskab, så det bliver til en god journalistisk historie. Som offentlig leder kan du tilbyde information som kun du har. Udnyt det vidensmonopol til at nå jeres mål.

Sådan får du din historie i medierne:


• Tænk journalistisk. Se den gode historie for dig

• Brug de journalistiske interessekriterier: Aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt, nærhed og prominens

• Husk dokumentation, statistik og eksempler

• Lav en undersøgelse, der viser/dokumenterer noget nyt – eller viser det samme igen. Medier elsker undersøgelser

• Lancer nyheder og nye initiativer

• Tag imod krisesager med kyshånd. Det giver dig mulighed for at spille på det menneskelige drama, hvor du åbent erkender fejl og lover bedring. Hav forståelse for folks følelser. Det skaber respekt

• Hægt din historie op på aktuelle kroge

• Tilbyd dig som ekspertkilde. Tilbyd at formidle ekspertviden, der giver journalisten baggrundsinformationer til aktuelle sager

• Opbyg et tillidsforhold til journalister, så de stoler på, at det, der kommer fra dig, også er gennemtænkt og relevant for deres læsere

• Opbyg tillidsforhold ved at respektere journalistens rolle og ikke forsøge at underminere hans uafhængighed. Vær faktuel og undlad at pakke historien ind i omsvøb og bortforklaringer

• Versioner din historie. Det vil sige, at du udformer den samme historie på flere forskellige måder, og målretter historien efter de enkelte mediers interesser

• Sig noget andet, end det journalisterne forventer. Det overrasker. Når du har sagt det overraskende, kan du sige det, du vil have frem, og som måske i højere grad ligner det, folk forventer

• Kom med en kontroversiel udtalelse, noget fx Bjørn Lomborg og Dansk Folkeparti er gode til

• Fortæl at virkeligheden ikke er, som vi går og tror. At det ikke er rigtigt, at mælk er sundt

• Forbind din sag/produkt med populære ting, fx årstidsrelaterede begivenheder som jul og halloween

• Din nyhed skal ikke bare være en orientering. Sig også hvad den peger på, hvilke tendenser og perspektiver din nyhed rummer. Tænk i konsekvenser og perspektiver. Hvad betyder det for journalistens læsere, at I har ansat en ny økonomidirektør? Hvilke fordele har historien for læserne?


Søren Marquardt, retoriker, underviser og ejer af kommunikationsbureauet Talerbloggen.dk, har netop udgivet bogen "Få det fortalt", en bog om PR og pressemeddelelser fra Gyldendal Business






Væksthus for ledelse , Weidekampsgade 10 , 2300 København S , Tlf. 22 43 11 00 , E-mail info@lederweb.dk
Luk vindue

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes

Et tip om denne side er sendt til den angivne e-mail.

Anmeld upassende kommentar

Vil du anmelde denne kommentar?


Der vil blive sendt en mail til moderator, der vil tage stilling til anmeldelsen

Din anmeldelse er modtaget og vil blive behandlet snarest

Kontakt os

Hvis du har tilføjelser eller ideer til ord, så send dem til os.

Felter markeret med * skal udfyldes

Din kommentar er sendt.
Tak for din henvendelse.